Ren morskab

Mads har i sin blog omtalt hans egen glæde ved at spille computerspil. Lis spørger senere ind til, om han virkelig er den eneste, der spiller computerspil... - NEJ - det er han ikke - jeg gør også - i stor stil :-)


TIdligere kunne jeg sidde i dagevis og tæske i det samme spil foran computeren - afgjort ikke særligt befordrende for parforholdet, da denne interesse desværre ikke deles af manden i huset... Men efter vi har investeret i vores Wii-konsol er det blevet noget, vi gør i fællesskab - og jeg må sige, at det er noget sjovere når vi er to om det :-) - Selvom jeg til stadighed må undres over diverse vredesudbrud fra hans side, når personerne på skærmen ikke lige reagerer som han havde forventet - Hallo, de gør altså kun det, du beder dem om, så det må være dig, der gør et eller andet forkert! - Det slipper jeg så ikke altid lige godt fra at sige!!!


Må dog til stadighed undres over, hvor hurtigt tiden går, når man har det sjovt - vi oplever ofte, at der ryger et par timer, uden vi overhovedet lægger mærke til det - det er faktisk først når sulten begynder at melde sig, vi bliver opmærksomme på, hvor lang tid, der er gået - og den sult er jeg nok ikke så opmærksom på, når jeg sidder for mig selv og spiller - så ender det ofte med et eller andet hurtigt fra køle- eller slikskabet :-) - Ikke videre sundt, men man skal bare have kastet noget føde i sig i en vis fart, for ikke at miste dyrebare minutter til at spille i - Og det kunne jo være, man lige kunne nå et level mere inden "pligterne kalder" - *lol*

Men direkte affødt af Lis' indlæg, så slog det mig, at vi kan da ligeså godt prøve at lave en lille "forbrugerundersøgelse", for jeg kan ikke rigtigt tro, at det kun er Mads og jeg, der har dise tendenser :-)

Pædagogisk panik

Lis omtaler i sit indlæg i dag bl.a. den snak, vi havde om pædagogers faglighed for nogen tid siden... - For mig at se - som også Lis beskriver det - handler diskussionen omkring computere i institutioner i høj grad også om pædagogers faglighed - både hvad angår den egentlige pædagogiske faglighed, men i høj grad også færdigheder ud i brugen af computeren...

Jeg har med stor interesse læst artiklen om Doom, og hæfter mig ved Tove Arendt Rasmussens udtryk "Pædagogisk panik". For det er faktisk sådan, jeg oplever computerens indtog rundt omkring i de danske institutioner - dels er der stadig en udpræget berørringsangst overfor det "nye medie", og dels bærer mange af de spil, børnene ynder at spille præg af vold og action, og fortsat betragtes som direkte "usunde" for ungerne at benytte. Samtidig er så også den evigt tilbagevende diskussion omkring tidsforbruget foran computeren. Et tidsforbrug, der nedbryder og ødelægger børnenes "normale legekultur".

Men noget kunne tyde på, at der mere eller mindre gøres regning uden vært med denne panik. Konklusionen i ovennævnte artikel om Doom peger jo netop på, at samværet omkring spillet tyder på, at computeren ikke synes at være et medie, der er nedbrydende for børns legekultur:

De væsentligste indsigter fra porjekters første fase finder vi på to fronter: For det første synes computeren ikke at være et medie, der nedbryder børns legekultur. I nogle tilfælde får denne kultur tilsyneladende bedre vilkår for at fungere på tværs af alder. For det andet synes det vi har kaldt "computerkulturen" ikke at have sit udspring i mediet, men netop i den eksisterende legekultur...

Det vil med andre ord sige, at den legekultur, der allerede kendes i form af samværsformer og forskellige kompetencer overføres til børnenes spil og samvær ved computeren. Og det er nok her, der er noget, der ikke rigtigt stemmer overens med den "panik" der ind imellem opstår hos pædagoger, når børn ytrer ønske om at de meget hellere vil sidde og spille computer, fremfor at deltage i forskellige planlagte, pædagogiske aktiviteter. Panikken opstår jo i høj grad fordi pædagogerne fokuserer for meget på selve spillet, fremfor at rette fokus imod, hvad det egentlig er for kompetencer, samværet omkring spillene kan være udviklende for...

Multimedieforeningens side om Spilpolitik har samlet 10 gode råd om spilpolitik - godt nok er de rettet mod computerspil i hjemmet, men som jeg ser det, så kan disse råd sagtens overføres til institutionerne. Et af dem går bl.a. på, at "Mange voksne er usikre over for computerspil fordi de ikke kender mediet", og det er her, jeg ser det største problem, når vi taler om pædagogisk panik overfor børn og computerspil. Størstedelen af de voksne, der arbejder i institutionerne har simpelthen ikke den samme interesse for computere, spil og disses muligheder, som børnene har.

For at komme noget af denne panik i forkøbet, mener jeg, det er nødvendigt at se på, hvordan vi kan skabe denne interesse også hos de voksne - således at computeren ikke bare er et nødvendigt onde, som børnene gerne vil have adgang til. Med andre ord, hvordan kan der skabes en naturlig interesse hos pædagogerne, der kan være medvirkende til at vi kommer væk fra tankegangen om, at computerspil udelukkende er af det onde?

Jeg har ikke lige umiddelbart selv et svar, men det er der måske andre, der har?

Animation

Nu bliver der lidt rod i indlæggene, men det er der ikke noget at gøre ved...

Jeg har nu fået lavet min animation færdig - deværre lykkedes det mig ikke at inkludere animeret tekst, men det må jeg få kigget på en anden dag... - Jeg har valgt at arbejde videre med de allerede beskårede billeder af katten. Han er nu blevet udsat for et spring i faldskærm :-)

Det færdige resultat ser således ud:

Billedet fra flyet er af Night Flier, mens faldskærmen stammer fra Bobengr. Det første har jeg beholdt som baggrund hele vejen igennem, mens jeg har valgt at klippe faldskærmen ud og sætte den sammen med billedet af min kat. Det sidste her krævede lige lidt forsøg, før jeg fik det til at virke. Jeg erfarede nemlig, at når man kopierer fra et .psd-billede, så får man kun det aktive lag med, derfor måtte jeg først gemme billedet somm gif, før jeg kopierede det ind i animationen... - Men da først jeg havde fundet frem til det, så gik det faktisk som en leg.

Det er så også ret vigtigt, at man i sådan et tilfælde som her, hvor det skal se ud som om katten kommer længere og længere væk, husker at gøre det billede mindre inden man kopierer det ind i animationen...

Men selve animationen med billederne er ikke så svær - det, jeg har brugt enomrt lang tid på er, at få teksten til også at bevæge sig, men det er desværre endnu ikke lykkedes - trods utallige forsøg - kunne rigtig godt tænke mig, at det kunne lade sig gøre at lave teksten bevægelig på samme måde som man kan i PowerPoint eller på en webside, men det måtte jeg altså opgive, da jeg ligesom ikke rigtigt føler, jeg kan tillade mig at bruge mere tid på det på nuværende tidspunkt... - Og så må jeg også erkende, at jeg faktisk er begyndt at synes, det er lidt kedeligt :-)

Nu står den så på lydredigering og videooptagelser - og nu ville det i den grad være fedt, hvis det bestilte webcam dukkede op inden alt for længe...

Wii....

Må erkende, at jeg endnu ikke har læst noget litteratur om emnet "Computerspil i institutioner"- det ligger og venter ved sengen til godnatlæsning i aften ;-). Derfor vil dette første indlæg til vores debat i på Multimedieholdet om emnet udelukkende omhandle nogle af de tanker, der umiddelbart presser sig på, når jeg hører overskriften...

For blot et par år siden var min grundholdning som de fleste andres, at computerspil simpelthen ikke må være det, der fylder dagen for ungerne, når de er i institution, men nu tænker jeg: "Hvorfor egentlig ikke?" En tankegang, der i den grad er opstået efter mit praktikforløb i en SFO, hvor jeg fik lov at opleve, hvor social en aktivitet, det rent faktisk er.

På trods af regler om max. ½ times spilletid pr. barn om dagen, sad der dagligt i omegnen af 20 børn i Playstationrummet - og mange af dem spillede overhovedet ikke, men syntes bare, det var fedt at stå/sidde og kigge på, mens de andre gjorde. Og, sjovt nok, var netop Playstationrummet det sted i hele huset, hvor der var mindst konflikter og diskussioner i løbet af en dag. De eneste gange, man som voksen blev tilkaldt, var når en af maskinerne ikke virkede efter hensigten.

For mit vedkommede har det i hvert fald rykket en hel del ved mine principper om, om det er "sundt" for børn at spille computer hele dagen - nuvel, de kommer ikke ud i den friske luft og får givetvis heller ikke rørt sig så meget, men på den anden side, så vil jeg nu vove den påstand, at de sociale kompetencer, de udvikler, når så mange børn kan enes om den samme aktivitet, er fuldt ud ligeså vigtige at have med i overvejelserne, når der fastsættes regler om "spilletid".

Samtidig holder jeg mig også for øje - i hvert fald i SFO-øjemed - at børnene i løbet af formiddagen er i skole og dermed allerede, når de kommer i institutionen ved 12-13-tiden, er ved at være godt trætte af, at få "dikteret" hvad, de skal foretage sig hvornår. Sammenholder man så det med, at de faktisk tilbringer størstedelen af deres dag i skole og institution, så gør det vel egentlig ikke noget, at livet her bærer bare en smule præg af, at de selv får lov til at bestemme, hvilke aktiviteter, bare noget af dagen skal indeholde.

Jeg kan godt følge diverse påstande omkring at børn, der tilbringer meget tid med computerspil ikke rører sig så meget - det seneste er, at der er nogle forskere, der har påvist, at børn får forhøjet blodtryk af for meget TV-kiggeri. Selvfølgelig ikke af selve det at kigge på fjernsynet, men rettere det faktum, at man er rimelig inaktiv, mens man gør det, og samtidig også har en tendens til at "hygge sig" med lidt mundgodt, når man ser en god film eller arbejder/spiller ved computeren, men også det vil jeg mene, der er råd for...

Vi har her i huset for en måneds tid siden - for første gang nogensinde - investeret i en spillekonsol. - Måske er det værd at bemærke, at vi ingen børn har, så den er udelukkende købt til fornøjelse for to voksne mennesker. Men efter lange overvejelser faldt valget på en Nintendo Wii-konsol, og det er ikke fordi jeg skal gøre reklame for en eller anden bestemt producent, men jeg vil alligevel sige, at det koncept simpelthen er genialt, og må - med tiden - mere eller mindre være løsningen for alle de institutioner rundt omkring, der begrænser børnenes muligheder for at spille computer på baggrund af den medfølgende manglende bevægelse. For bevæger sig, det gør man dælme med Wii-en, i hvert fald hvis man prøver kræfter med Wii Sports, der indeholder fem forskellige spil, boksning, bowling, baseball, tennis og golf, hvor du selv skal gøre noget aktivt, for at spille spillet. I golf skal du f.eks. svinge armen ligesom når du slår til en almindelig golfbold, i tennis svinger du "ketsjeren" osv. Altsammen ting, der er med til, at du i den grad ikke sidder stille.

Nu handler det jo om at få pulsen op, når der snakkes motion, og det sørger så Wiis boksespil for - efter et kvarters tid, så hamrer pulsen derudaf og sveden hagler af en, som om man netop havde tilbagelagt flere hundrede meters løb i god fart. Derfor vil jeg faktisk vove den påstand, at Wii-en faktisk kan bruges til at få den anbefalede halve times motion hver dag - om det så er privat eller i institution er sådan set sagen uvedkommende - og efterhånden som der kommer flere og flere forskellige spil til den og set i lyset af prisen på en Playstation 3, så tror jeg også, at Nintendos maskine vil vinde større og større indpas også hos børnene. Hos os er den i hvert fald blevet en integreret del af daglidagen - vi skal som regel lige have et spil "et eller andet", før vi spiser :-) - Det er superhyggeligt, vi får rørt os og samtidig er det noget vi kan være sammen om - nøjagtig som ungerne vil kunne gøre det i en SFO!

Rejsen til Berlin

I ugen, der netop er gået, var planen egentlig, at vi skulle have været til Berlin, men desværre måtte vi udsætte turen pga. eftervirkninger fra min operation... I stedet har jeg så valgt at sende min kat derned og se på seværdigheder :-)

Heldigvis har jeg i forvejen et mindre lager af billeder af min kat, så det var bare at åbne disse billeder i Photoshop, og så beskære dem vha. den magnetiske lasso - det er simpelthen et genialt værktøj, når man lige får øvet sig lidt i at føre hånden nogenlunde stille fremad ;-)

Jeg har - indtil videre - fremstillet tre forskellige billeder af Busser i forskellige positioner, som så kan sættes ind de steder, han besøger i Berlin. De originale billeder fra Berlin har jeg fundet på Flickr fra følgende personer: DScott28604, Moody75, net_efekt, otzberg, kurli_1 og Nath el Biya. Og lad mig i den forbindelse sige, at det er en rigtig god ide undervejs i søgningen enten at tagge de forskellige personer med Delicious eller alternativt at fåje billederne til mine favoritter i Flickr. - Det gør unægteligt arbejdet med at huske hvor de kommer fra noget nemmere :-)

Foreløbig er der syv billeder rundt omkring fra Berlin - igen bliver jeg overrasket hvor tidskrævende det er at lave sådan noget - så jeg må arbejde videre med det en anden dag, da der også er andre opgaver, der venter...

Men nu er jeg i hvert fald kommet i gang med dette - og det er faktisk meget sjovt... - Måske skylder jeg også lige at fortælle, at i stedet for at sidde og rode med at beskære de originale billeder af Busser hver gang, så har jeg valgt at lægge dem ind i et helt nyt billede med gennemsigtig baggrund... - På den måde er de lige til at lukke op og "smide" ind i evt. nye billeder, der må komme til senere... - Og i kraft af at baggrunden i billederne er usynlig, så er det ikke nødvendigt at beskære dem endnu engang...

Klik på knappen, for at se 1. del af Bussers rejse til Berlin

HJÆLP er din bedste ven

Nu er jeg sq kommet til kort - jeg er simpelthen ude af stand til at få oprettet animationer i ImageReady - tror det skal ses i forhold til, hvor længe det er siden, jeg sidst har beskæftiget mig med den del af Photoshop... - Vi skal mindst 2-3 år tilbage i tiden, så egentlig er der vel ikke noget at sige til, de forskellige funktioner ligesom er glemt...

Men mens jeg har siddet og rodet med at få nogle animationer til at virke, kom jeg pludselig til at tænke på, mit gamle mantra "HJÆLP ER DIN BEDSTE VEN!!! - Det stammer tilbage fra slut-90'erne, hvor jeg underviste en flok nybegyndere, der alle skulle tage PC-kørekort... - Jeg brugte rigtig meget tid på at undervise i, hvordan man benytter Hjælp-funktionen optimalt. - I starten syntes de godt nok det var gabende kedeligt, men efterhånden som undervisningen skred kunne de godt se pointen i, at man når rigtig, rigtig langt, hvis man er fortrolig med at benytte Hjælp i de forskellige programmer.

For det er jo ikke nok bare at kunne åbne "hjælp-filen", det bliver man nemlig ikke særlig meget klogere af - det handler i allerhøjestre grad om at have en fornemmelse af, hvilke ord, det enkelte program benytter i forbindelse med de forskellige funktioner og derudfra tilrettelægge sin søgning.

Og i dag har jeg så måttet erkende, at hvad der fungerede dengang også gør det i dag: - Det handler om at finde frem til, hvordan man får tingene til at virke, og det gøres bedst ved at "tale samme sprog" som det program, man lige arbejder i...

Er gennem årene så også blevet klar over, at det er fudstændig det samme, der gør sig gældende, når man skal søge på Internettet. - Det er vigtigt at være i stand til at tilrettelægge søgningen, så det bliver så præcist som muligt, for derved at opnå de mest brugbare resultater...

Så, ja, HJÆLP er din bedste ven - hvis man ellers bare har lært at bruge den :-)

Effekter

Så står den igen på effekter: - Meningen er nu at arbejde med forskellige effekter i et billede... - På Flickr søgte jeg på "bird" og fandt dette, som jeg synes, det kunne være meget sjovt at gøre noget mere ved. Billedet stammer fra Urtica, og selvom jeg egentlig var ude efter et billede af en fugl, så tænker jeg, at netop det faktum, at det er ikke er så forfærdelige mange detaljer på billedet, vil gøre det lidt nemmere at arbejde med, når det handler om at lege med effekterne...

Som flere andre medstuderende skriver, så er UNDO en rigtig god ven undervejs i det her arbejde, og jeg tror, jeg har haft fat i stort set alle effekter, der ligger under "Filter" i Photoshop... - Det er ikke muligt at gengive dem allesammen her, men jeg har valgt et par stykker ud, som jeg synes illustrerer lidt af de uanede muligheder, der rent faktisk er.


Selvom jeg egentlig godt er klar over, at mulighederne er rigtig mange, så bliver jeg alligevel overrasket over, hvor lidt, der egentlig skal til, for at et billede fuldstændig ændrer karakter.

Her til højre, har jeg brugt "Filter - Effekter - Lysende kanter", og straks bliver billedet meget mørkt, men dog samtidig i en tilstand, der gør, at man stadig kan se, hvad det forestiller...

Her er det så faktisk meget skægt at arbejde videre ved at tilføje yderligere effekter oveni den første - mit problem ligger så nok bare i, at jeg ind imellem har lidt svært ved at begrænse mig, men som nævnt, så er det i sådanne tilfælde rigtig godt, at der er noget, der hedder UNDO :-)


Det sidste billede viser netop et eksempel på, hvordan man ved at kombinere flere effekter opnår endnu flere muligheder. Her er i menuen "tesktur" valgt dels "patchwork" og dels "krakelering", hvor det indenfor hver enkelt effekt er muligt at indstille størrelsen på felterne.
Dette eksempel bringer mig så tilbage til tiden hvor korsstingsbroderi var sjovt. Man kunne købe "stofstykker" med påtrykte billeder og tilhørende garn og så var det ellers bare med at komme i gang. Det her billede minder gevaldigt om sådan noget... - I hvert fald ville det da ikke være helt umuligt at komme i gang med at brodere efter "huller og mønster", hvis nu man havde en sådan lyst... - Men jeg tænker lidt, at det faktisk ville være en mulighed at bruge til f.eks. en hesteglad pige, der godt kunne tænke sig et lidt anderledes billede af yndlingshesten :-)

Jeg må endnu engang erfare, at legen med billeder er en helt enorm tidsrøver, og jeg er faktisk nødt til at begrænse mig selv simpelthen ved at fastsætte en tidsramme - ikke mindst af helbredshensyn ;-) - Mine øjne kan ikke holde til så mange timer foran skærmen, og desuden venter andre opgaver forude...

Pop Art-billede

Jeg mangler i den grad timer i døgnet, men jeg forsøger at planlægge mig igennem alle opgaverne, således at jeg kan få indhentet noget af alt det, jeg efterhånden er kommet bagud med... - Desværre betyder det så også - i hvert fald i første omgang - at jeg ikke lige prioriterer at lave flere forsøg i samme opgave, hvilket egentlig er lidt ærgerligt...



Men jeg har kastet mig over Pop Art-billeder - og endnu engang har jeg valgt at lade det gå ud over Rie (hun må sq stå model til meget efterhånden ;-)), simeplthen fordi, jeg har en skov af billeder af hende liggende på min computer...



Endnu engang priser jeg mig lykkelig over allerede at være fortrolig med arbejdet med billeder - ellers kan jeg godt forestile mig, at det var noget der ville have taget det meste af en dag at nå igennem...



Men Pop Art-billeder går - kort sagt - ud på at få lagt forskellige farvetilstande ind i et billede med voldsom stor kontrast... - Der er givetvis andre måder, at gøre det på, end den, vi benytter her, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det her er langt det nemmeste og også hurtigste :-):

Kopier baggrunden til et nyt lag . I Photoshop gøres det ved at højreklikke på laget paletten og vælge kopier lag, så får man et lag, der hedder "Baggrund kopi" - dette lag kan man så gøre alverdens ting med, bl.a. lave fuld kontrast, så man får den ønskede sort-hvide effekt i billedet. - Sluk nu for baggrunden (fjern "øjet" ud for baggrund i lagpaletten). Ved at klikke med tryllestavs-værktøjet i de forskellige hvide felter på laget "baggrundskopi", kan disse gøres gennemsigtige, således at det næste lag vil kunne ses igennem.



Når man er nået så langt, oprettes et nyt lag. I Photoshop gøres det under menuen "Lag - Nyt - Lag". Dette lag tilsættes så forskellige farver, og lægges under "baggrundskopi", og derved opnår man de her Pop Art effekter, som bl.a. Warhol er så kendt for.



Mit første Pop Art-billede endte med at se sådan her ud:



Jeg er slet ikke i tvivl om, at når engang tiden er til det, så er det her noget, jeg i den grad vil kaste mig over igen, synes det åbner op for uanede muligheder indenfor kreative billeder :-)

Collage

Så er jeg endelig ved at være fit for fight igen... - Og nu er jeg selvfølgelig kommet noget bagud, men der er jo ikke andet at gøre end at starte fra en ende af...

Har valgt at arbejde med billederne i Photoshop, da det gør opgaven lidt nemmere at gå til, eftersom jeg allerede er fuldt fortrolig med dette program og mange af dets muligheder...

Jeg har valgt at arbejde med en række billeder af henhioldvis James Dean og Marilyn Monroe. Billederne af Dean stammer fra John Griffiths, mens Monroe-billederne er hentet hos Venusnaturalis. Collagen her til venstre er som den ser ud fra starten af... Jeg har valgt at ændre lidt i størrelsen på de enkelte billeder, således at de allesammen har samme bredde. Og nu var det så ellers bare med at komme i gang med at lege med de forskellige filtre i Photoshop. Og der er jo egentlig ikke så meget arbejde i det - det er bare at gå i gang og prøve sig frem...

Jeg kan godt se, at hvis man ikke allerede er rimelig velbevandret i brugen af et fotoredigerings-program, så er det her noget, der virkelig kan trække tænder, for bare det at huske, hvad pokker det lige var man gjorde, for at få den ønskede effekt, kræver nogle forsøg... Men, som sagt, jeg kastede mig ud i brugen af forskellige effekter til ovenstående billeder, første forsøg, som findes under fanen "Filter", kunstneriske, plastfolie gav resultatet, der ses her til højre:

Og nu er det så, at jeg priser mig lidt lykkelig for, at jeg har en smule begreb om HTML-koder, idet jeg ikke lige kan finde frem til, hvor man ellers kan ændre i et billedes placering, når først det er lagt ind her i bloggen.

Men ellers er jeg så også blevet klar over, at det er rigtig godt at komprimere billedernes størrelse, da de ellers bliver alt for "tunge" til at den almindelig bruger gider at sidde og vente på indlæsning af siden... Det gøres i Photoshop vha. "Filer - gem til web", hvor man så kan angive dels hvilket format filen skal gemmes i og dels hvor mange procent, der skal komprimeres... Genialt værktøj, fremfor at skule sidde og ændre opløsninger osv. manuelt :-)

Men det giver blod på tanden, at komme i gang med at rode med forskellige filtre og effekter på et billede, må dog erkende, at jeg ikke så meget er til at gøre dem fuldstændig igenkendelige, når det handler om billeder af personer... Næste effekt, jeg valgte at prøve, findes ligeledes i Filter, men denne gang hedder punktet så "skitser - grafisk pen"

Jeg kan godt lide det look, hvor det minder om stregtegninger ;-) - Og skal jeg vælge nogle af disse effekter som muligt "værktøj" til eget brug, må det helt klart blive denne udgave, der vil være at foretrække... - Men samtidig er jeg da heller ikke i tvivl om, at børn ville kunne få rigtig mange timer til at gå med at "lege" med billeder af dem selv... - Det er utroligt hvad der sker vha. et par enkelte klik med musen :-)

En af de ting, jeg synes er rigtig fedt ved denne effekt er også, at collagen får en form for "gammelt look" over sig uden at virke falmet - hvilket er den funktion, jeg tidligere har benyttet mig af...

Slutteligt valgte jeg at benytte mig af det filter, der hedder "Opbrydning - facet", hvilket gav et noget anderledes resultat, end jeg lige havde regnet med... Det er lidt svært at se, hvad forskellen egentlig er i forhold til originalen, men der er kommet nogle effekter på billederne, der giver lidt flere skygger og overgangene virker på en eller anden måde mere flydende...

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men det var i hvert fald ikke lige det - for når jeg hører ordet facet, så tænker jeg uvilkårligt i retning af facetslebet kanter, hvilket jo giver et noget andet look, end det, der er på dette billede...

Men never mind, jeg syntes faktisk også dette blev rigtig fedt - der er noget akvarel og håndlavet over det, hvilket jeg rigtig godt kan lide...

Nu ville jeg så bare ønske, jeg havde tid til at kaste mig over at lave endnu flere collager, men tror ligesom det er lidt vigtigere, at jeg går i gang de følgende opgaver. - Godt nok falder det her med billedmanipulation mig overhovedet ikke svært, men hvis ikke jeg får indhentet noget af det forsømte i løbet af nogle dage, så tror jeg det ser sort ud med at være nået til vejs ende med opgaverne til tema 2 inden vi skal på seminariet igen...

Jegføler egentlig ikke, jeg har lært noget nyt - men jeg har da fået genopfrisket lidt af "legen" med billeder - en ting som jeg i det daglige stort set ikke har tid til... Så det har faktisk været rigtig fedt, selvom "upload-billede-funktionen på bloggen så lige var ude af drift i går aftes, så jeg ikke kunne blive færdig med denne del af opgaven før i aften... Men fint nok, det er lykkedes, og jeg kan gå videre til næste punkt på dagsordenen ;-)

Velfærdssamfund ???

Nu sidder jeg her og læser en artikel i Nyhedsavisen, der handler om, at "Dårlige vuggestuer og børnehaver truer velfærden" og tænker, at det er der vel egentlig ikke noget nyt i... - I hvert fald ikke for os, der færdes i institutionsmiljøet til dagligt. Vi har jo netop på egen krop oplevet hvad nedskæringer og forringelser betyder for det daglige arbejde...

Artiklen handler, kort fortalt, om at forældre, der oplever deres institutioner blive forringet vælger at droppe de offentlige pasningstilbud og istedet opretter private pasninsordninger... Det må vel et eller andet sted siges at være en bombe under systemet, som vi kender det i dag?

Uvilkårligt bliver jeg henledt til Lis' bemærkninger på sidste seminar om, at pædagogernes vilje til kamp og protest er nærmest ikke-eksisterende i dagens Danmark, for er der ikke en sammenhæng? - Hvor pædagogerne i 70'erne virkelig var oppe på barrikaderne og ikke var blege for at kæmpe for deres ret og holdninger, så ser vi i dag, at mange bare lader stå til... Hvor kommer den holdningsændring fra? - Og har det noget med tiden at gøre? - Jeg er blank for svar, men har dog en fornemmelse af, at vor tids pædagoger mere ser på, at uanset hvor meget, der skæres i normeringer, vedligeholdelse og nyindkøb, så skal ungerne i hvert fald ikke mærke til det i det daglige...

Og her er det så, jeg tænker, om ikke vi er blevet en faggruppe, der mere eller mindre selv er ude om det ry, der efterhånden klæber til os: "Pædagoger laver ikke andet end at drikke kaffe". Vi er jo ikke på nogen måde synlige som faggruppe og med holdninger til de ting, der sker omkring os - vi bøjer hovedet og løber lidt stærkere i det daglige, men for mit vedkommende var bægeret altså mere end fyldt til randen, da jeg erfarede, at der efter sidste års 33% nedskæringer på børne- og ungeområdet her i kommunen, nu er tale om flere nedskæringer, der koster både jobs og kvalitet i pasningen... Men hvordan kan man stille noget som helst op mod dette fænomen, når nu man bor i en kommune, der til overflod er befolket af forældre, der ikke tænker så meget over, at deres kryds til kommunalvalget rent faktisk har betydning for deres ungers dagligdag???

Ja, man kan jo f.eks. starte med 2.oktober! Velfærdsdemonstrationen, der efterhånden er blevet landsdækkende og kulminerer foran Christiansborg på tirsdag kl. 16.30 i forbindelse med folketingets åbning... Det giver i hvert fald stof til eftertanke, at vi taler om, at stort set alle fagforbund i Danmark vil være repræsenteret og opfordrer deres medlemmer til at deltage...

Man taler så meget om vores velfærdssamfund, men er spørgsmålet ikke, om det ikke er ved at afgå ved døden??? - I hver fald er det vist ikke et øjeblik for tidligt, at pædagogerne som faggruppe begynder at råbe vagt i gevær over de forhold, der tilbydes rundt omkring på landets institutioner... Og så er det vel egentlig et meget godt sted at starte med en demonstration sammen med landets øvrige faggrupper - for vil vi blive ved med at finde os i det??? - Jeg vil i hvert fald ikke - om ikke andet handler det jo i høj grad om mit fremtidige arbejdsliv!!!

Animationer

At kaste sig over at lave animationer kræver først og fremmest, at man har nogle billeder, der kan bruges... - Og så at få ideen til hvordan disse billeder kan laves til en animation...

Jeg kastede mig i første omgang over mit yndlingsoffer, men må erkende, at jeg synes, den blev voldsomt dårlig set i forhold til de andres - derfor har jeg valgt at lade min første animation gå i glemmebogen...

Nu sidder jeg så her med et væld af ideer til kommende animationer, der kan smides ud på Photobucket, hvilket på sin vis også er en udmærket måde at gøre det på, men jeg savner dog lidt muligheden for selv at "konstruere koderne", så jeg kan bruge en GIF-animation direkte på min hjemmeside - men et eller andet sted, så burde et nærstudie af den kode, jeg, når jeg når dertil, kopierer fra Photobucket, kunne give mig en fornemmelse, af hvordan dette gøres...

Jeg har tidligere forsøgt mig med animationer i Photoshop, men det er fortsat uden held til at få den integreret på et website, så jeg håber virkelig, at jeg i løbet af dette forløb vil se lyset hvad animationer angår - det vil være så fedt at have med videre i livet :-)