Nu sidder jeg her og læser en artikel i Nyhedsavisen, der handler om, at "Dårlige vuggestuer og børnehaver truer velfærden" og tænker, at det er der vel egentlig ikke noget nyt i... - I hvert fald ikke for os, der færdes i institutionsmiljøet til dagligt. Vi har jo netop på egen krop oplevet hvad nedskæringer og forringelser betyder for det daglige arbejde...
Artiklen handler, kort fortalt, om at forældre, der oplever deres institutioner blive forringet vælger at droppe de offentlige pasningstilbud og istedet opretter private pasninsordninger... Det må vel et eller andet sted siges at være en bombe under systemet, som vi kender det i dag?
Uvilkårligt bliver jeg henledt til Lis' bemærkninger på sidste seminar om, at pædagogernes vilje til kamp og protest er nærmest ikke-eksisterende i dagens Danmark, for er der ikke en sammenhæng? - Hvor pædagogerne i 70'erne virkelig var oppe på barrikaderne og ikke var blege for at kæmpe for deres ret og holdninger, så ser vi i dag, at mange bare lader stå til... Hvor kommer den holdningsændring fra? - Og har det noget med tiden at gøre? - Jeg er blank for svar, men har dog en fornemmelse af, at vor tids pædagoger mere ser på, at uanset hvor meget, der skæres i normeringer, vedligeholdelse og nyindkøb, så skal ungerne i hvert fald ikke mærke til det i det daglige...
Og her er det så, jeg tænker, om ikke vi er blevet en faggruppe, der mere eller mindre selv er ude om det ry, der efterhånden klæber til os: "Pædagoger laver ikke andet end at drikke kaffe". Vi er jo ikke på nogen måde synlige som faggruppe og med holdninger til de ting, der sker omkring os - vi bøjer hovedet og løber lidt stærkere i det daglige, men for mit vedkommende var bægeret altså mere end fyldt til randen, da jeg erfarede, at der efter sidste års 33% nedskæringer på børne- og ungeområdet her i kommunen, nu er tale om flere nedskæringer, der koster både jobs og kvalitet i pasningen... Men hvordan kan man stille noget som helst op mod dette fænomen, når nu man bor i en kommune, der til overflod er befolket af forældre, der ikke tænker så meget over, at deres kryds til kommunalvalget rent faktisk har betydning for deres ungers dagligdag???
Ja, man kan jo f.eks. starte med 2.oktober! Velfærdsdemonstrationen, der efterhånden er blevet landsdækkende og kulminerer foran Christiansborg på tirsdag kl. 16.30 i forbindelse med folketingets åbning... Det giver i hvert fald stof til eftertanke, at vi taler om, at stort set alle fagforbund i Danmark vil være repræsenteret og opfordrer deres medlemmer til at deltage...
Man taler så meget om vores velfærdssamfund, men er spørgsmålet ikke, om det ikke er ved at afgå ved døden??? - I hver fald er det vist ikke et øjeblik for tidligt, at pædagogerne som faggruppe begynder at råbe vagt i gevær over de forhold, der tilbydes rundt omkring på landets institutioner... Og så er det vel egentlig et meget godt sted at starte med en demonstration sammen med landets øvrige faggrupper - for vil vi blive ved med at finde os i det??? - Jeg vil i hvert fald ikke - om ikke andet handler det jo i høj grad om mit fremtidige arbejdsliv!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar