I ugen, der netop er gået, var planen egentlig, at vi skulle have været til Berlin, men desværre måtte vi udsætte turen pga. eftervirkninger fra min operation... I stedet har jeg så valgt at sende min kat derned og se på seværdigheder :-)
Heldigvis har jeg i forvejen et mindre lager af billeder af min kat, så det var bare at åbne disse billeder i Photoshop, og så beskære dem vha. den magnetiske lasso - det er simpelthen et genialt værktøj, når man lige får øvet sig lidt i at føre hånden nogenlunde stille fremad ;-)
Jeg har - indtil videre - fremstillet tre forskellige billeder af Busser i forskellige positioner, som så kan sættes ind de steder, han besøger i Berlin. De originale billeder fra Berlin har jeg fundet på Flickr fra følgende personer: DScott28604, Moody75, net_efekt, otzberg, kurli_1 og Nath el Biya. Og lad mig i den forbindelse sige, at det er en rigtig god ide undervejs i søgningen enten at tagge de forskellige personer med Delicious eller alternativt at fåje billederne til mine favoritter i Flickr. - Det gør unægteligt arbejdet med at huske hvor de kommer fra noget nemmere :-)
Foreløbig er der syv billeder rundt omkring fra Berlin - igen bliver jeg overrasket hvor tidskrævende det er at lave sådan noget - så jeg må arbejde videre med det en anden dag, da der også er andre opgaver, der venter...
Men nu er jeg i hvert fald kommet i gang med dette - og det er faktisk meget sjovt... - Måske skylder jeg også lige at fortælle, at i stedet for at sidde og rode med at beskære de originale billeder af Busser hver gang, så har jeg valgt at lægge dem ind i et helt nyt billede med gennemsigtig baggrund... - På den måde er de lige til at lukke op og "smide" ind i evt. nye billeder, der må komme til senere... - Og i kraft af at baggrunden i billederne er usynlig, så er det ikke nødvendigt at beskære dem endnu engang...
Klik på knappen, for at se 1. del af Bussers rejse til Berlin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar