mandag den 5. november 2007

Wii....

Må erkende, at jeg endnu ikke har læst noget litteratur om emnet "Computerspil i institutioner"- det ligger og venter ved sengen til godnatlæsning i aften ;-). Derfor vil dette første indlæg til vores debat i på Multimedieholdet om emnet udelukkende omhandle nogle af de tanker, der umiddelbart presser sig på, når jeg hører overskriften...

For blot et par år siden var min grundholdning som de fleste andres, at computerspil simpelthen ikke må være det, der fylder dagen for ungerne, når de er i institution, men nu tænker jeg: "Hvorfor egentlig ikke?" En tankegang, der i den grad er opstået efter mit praktikforløb i en SFO, hvor jeg fik lov at opleve, hvor social en aktivitet, det rent faktisk er.

På trods af regler om max. ½ times spilletid pr. barn om dagen, sad der dagligt i omegnen af 20 børn i Playstationrummet - og mange af dem spillede overhovedet ikke, men syntes bare, det var fedt at stå/sidde og kigge på, mens de andre gjorde. Og, sjovt nok, var netop Playstationrummet det sted i hele huset, hvor der var mindst konflikter og diskussioner i løbet af en dag. De eneste gange, man som voksen blev tilkaldt, var når en af maskinerne ikke virkede efter hensigten.

For mit vedkommede har det i hvert fald rykket en hel del ved mine principper om, om det er "sundt" for børn at spille computer hele dagen - nuvel, de kommer ikke ud i den friske luft og får givetvis heller ikke rørt sig så meget, men på den anden side, så vil jeg nu vove den påstand, at de sociale kompetencer, de udvikler, når så mange børn kan enes om den samme aktivitet, er fuldt ud ligeså vigtige at have med i overvejelserne, når der fastsættes regler om "spilletid".

Samtidig holder jeg mig også for øje - i hvert fald i SFO-øjemed - at børnene i løbet af formiddagen er i skole og dermed allerede, når de kommer i institutionen ved 12-13-tiden, er ved at være godt trætte af, at få "dikteret" hvad, de skal foretage sig hvornår. Sammenholder man så det med, at de faktisk tilbringer størstedelen af deres dag i skole og institution, så gør det vel egentlig ikke noget, at livet her bærer bare en smule præg af, at de selv får lov til at bestemme, hvilke aktiviteter, bare noget af dagen skal indeholde.

Jeg kan godt følge diverse påstande omkring at børn, der tilbringer meget tid med computerspil ikke rører sig så meget - det seneste er, at der er nogle forskere, der har påvist, at børn får forhøjet blodtryk af for meget TV-kiggeri. Selvfølgelig ikke af selve det at kigge på fjernsynet, men rettere det faktum, at man er rimelig inaktiv, mens man gør det, og samtidig også har en tendens til at "hygge sig" med lidt mundgodt, når man ser en god film eller arbejder/spiller ved computeren, men også det vil jeg mene, der er råd for...

Vi har her i huset for en måneds tid siden - for første gang nogensinde - investeret i en spillekonsol. - Måske er det værd at bemærke, at vi ingen børn har, så den er udelukkende købt til fornøjelse for to voksne mennesker. Men efter lange overvejelser faldt valget på en Nintendo Wii-konsol, og det er ikke fordi jeg skal gøre reklame for en eller anden bestemt producent, men jeg vil alligevel sige, at det koncept simpelthen er genialt, og må - med tiden - mere eller mindre være løsningen for alle de institutioner rundt omkring, der begrænser børnenes muligheder for at spille computer på baggrund af den medfølgende manglende bevægelse. For bevæger sig, det gør man dælme med Wii-en, i hvert fald hvis man prøver kræfter med Wii Sports, der indeholder fem forskellige spil, boksning, bowling, baseball, tennis og golf, hvor du selv skal gøre noget aktivt, for at spille spillet. I golf skal du f.eks. svinge armen ligesom når du slår til en almindelig golfbold, i tennis svinger du "ketsjeren" osv. Altsammen ting, der er med til, at du i den grad ikke sidder stille.

Nu handler det jo om at få pulsen op, når der snakkes motion, og det sørger så Wiis boksespil for - efter et kvarters tid, så hamrer pulsen derudaf og sveden hagler af en, som om man netop havde tilbagelagt flere hundrede meters løb i god fart. Derfor vil jeg faktisk vove den påstand, at Wii-en faktisk kan bruges til at få den anbefalede halve times motion hver dag - om det så er privat eller i institution er sådan set sagen uvedkommende - og efterhånden som der kommer flere og flere forskellige spil til den og set i lyset af prisen på en Playstation 3, så tror jeg også, at Nintendos maskine vil vinde større og større indpas også hos børnene. Hos os er den i hvert fald blevet en integreret del af daglidagen - vi skal som regel lige have et spil "et eller andet", før vi spiser :-) - Det er superhyggeligt, vi får rørt os og samtidig er det noget vi kan være sammen om - nøjagtig som ungerne vil kunne gøre det i en SFO!

Ingen kommentarer: