Mads har i sin blog omtalt hans egen glæde ved at spille computerspil. Lis spørger senere ind til, om han virkelig er den eneste, der spiller computerspil... - NEJ - det er han ikke - jeg gør også - i stor stil :-)
TIdligere kunne jeg sidde i dagevis og tæske i det samme spil foran computeren - afgjort ikke særligt befordrende for parforholdet, da denne interesse desværre ikke deles af manden i huset... Men efter vi har investeret i vores Wii-konsol er det blevet noget, vi gør i fællesskab - og jeg må sige, at det er noget sjovere når vi er to om det :-) - Selvom jeg til stadighed må undres over diverse vredesudbrud fra hans side, når personerne på skærmen ikke lige reagerer som han havde forventet - Hallo, de gør altså kun det, du beder dem om, så det må være dig, der gør et eller andet forkert! - Det slipper jeg så ikke altid lige godt fra at sige!!!
Må dog til stadighed undres over, hvor hurtigt tiden går, når man har det sjovt - vi oplever ofte, at der ryger et par timer, uden vi overhovedet lægger mærke til det - det er faktisk først når sulten begynder at melde sig, vi bliver opmærksomme på, hvor lang tid, der er gået - og den sult er jeg nok ikke så opmærksom på, når jeg sidder for mig selv og spiller - så ender det ofte med et eller andet hurtigt fra køle- eller slikskabet :-) - Ikke videre sundt, men man skal bare have kastet noget føde i sig i en vis fart, for ikke at miste dyrebare minutter til at spille i - Og det kunne jo være, man lige kunne nå et level mere inden "pligterne kalder" - *lol*
Men direkte affødt af Lis' indlæg, så slog det mig, at vi kan da ligeså godt prøve at lave en lille "forbrugerundersøgelse", for jeg kan ikke rigtigt tro, at det kun er Mads og jeg, der har dise tendenser :-)
onsdag den 7. november 2007
tirsdag den 6. november 2007
Pædagogisk panik
Lis omtaler i sit indlæg i dag bl.a. den snak, vi havde om pædagogers faglighed for nogen tid siden... - For mig at se - som også Lis beskriver det - handler diskussionen omkring computere i institutioner i høj grad også om pædagogers faglighed - både hvad angår den egentlige pædagogiske faglighed, men i høj grad også færdigheder ud i brugen af computeren...
Jeg har med stor interesse læst artiklen om Doom, og hæfter mig ved Tove Arendt Rasmussens udtryk "Pædagogisk panik". For det er faktisk sådan, jeg oplever computerens indtog rundt omkring i de danske institutioner - dels er der stadig en udpræget berørringsangst overfor det "nye medie", og dels bærer mange af de spil, børnene ynder at spille præg af vold og action, og fortsat betragtes som direkte "usunde" for ungerne at benytte. Samtidig er så også den evigt tilbagevende diskussion omkring tidsforbruget foran computeren. Et tidsforbrug, der nedbryder og ødelægger børnenes "normale legekultur".
Men noget kunne tyde på, at der mere eller mindre gøres regning uden vært med denne panik. Konklusionen i ovennævnte artikel om Doom peger jo netop på, at samværet omkring spillet tyder på, at computeren ikke synes at være et medie, der er nedbrydende for børns legekultur:
Jeg har med stor interesse læst artiklen om Doom, og hæfter mig ved Tove Arendt Rasmussens udtryk "Pædagogisk panik". For det er faktisk sådan, jeg oplever computerens indtog rundt omkring i de danske institutioner - dels er der stadig en udpræget berørringsangst overfor det "nye medie", og dels bærer mange af de spil, børnene ynder at spille præg af vold og action, og fortsat betragtes som direkte "usunde" for ungerne at benytte. Samtidig er så også den evigt tilbagevende diskussion omkring tidsforbruget foran computeren. Et tidsforbrug, der nedbryder og ødelægger børnenes "normale legekultur".
Men noget kunne tyde på, at der mere eller mindre gøres regning uden vært med denne panik. Konklusionen i ovennævnte artikel om Doom peger jo netop på, at samværet omkring spillet tyder på, at computeren ikke synes at være et medie, der er nedbrydende for børns legekultur:
De væsentligste indsigter fra porjekters første fase finder vi på to fronter: For det første synes computeren ikke at være et medie, der nedbryder børns legekultur. I nogle tilfælde får denne kultur tilsyneladende bedre vilkår for at fungere på tværs af alder. For det andet synes det vi har kaldt "computerkulturen" ikke at have sit udspring i mediet, men netop i den eksisterende legekultur...
Det vil med andre ord sige, at den legekultur, der allerede kendes i form af samværsformer og forskellige kompetencer overføres til børnenes spil og samvær ved computeren. Og det er nok her, der er noget, der ikke rigtigt stemmer overens med den "panik" der ind imellem opstår hos pædagoger, når børn ytrer ønske om at de meget hellere vil sidde og spille computer, fremfor at deltage i forskellige planlagte, pædagogiske aktiviteter. Panikken opstår jo i høj grad fordi pædagogerne fokuserer for meget på selve spillet, fremfor at rette fokus imod, hvad det egentlig er for kompetencer, samværet omkring spillene kan være udviklende for...
Multimedieforeningens side om Spilpolitik har samlet 10 gode råd om spilpolitik - godt nok er de rettet mod computerspil i hjemmet, men som jeg ser det, så kan disse råd sagtens overføres til institutionerne. Et af dem går bl.a. på, at "Mange voksne er usikre over for computerspil fordi de ikke kender mediet", og det er her, jeg ser det største problem, når vi taler om pædagogisk panik overfor børn og computerspil. Størstedelen af de voksne, der arbejder i institutionerne har simpelthen ikke den samme interesse for computere, spil og disses muligheder, som børnene har.
For at komme noget af denne panik i forkøbet, mener jeg, det er nødvendigt at se på, hvordan vi kan skabe denne interesse også hos de voksne - således at computeren ikke bare er et nødvendigt onde, som børnene gerne vil have adgang til. Med andre ord, hvordan kan der skabes en naturlig interesse hos pædagogerne, der kan være medvirkende til at vi kommer væk fra tankegangen om, at computerspil udelukkende er af det onde?
Jeg har ikke lige umiddelbart selv et svar, men det er der måske andre, der har?
Animation
Nu bliver der lidt rod i indlæggene, men det er der ikke noget at gøre ved...
Jeg har nu fået lavet min animation færdig - deværre lykkedes det mig ikke at inkludere animeret tekst, men det må jeg få kigget på en anden dag... - Jeg har valgt at arbejde videre med de allerede beskårede billeder af katten. Han er nu blevet udsat for et spring i faldskærm :-)
Det færdige resultat ser således ud:
Billedet fra flyet er af Night Flier, mens faldskærmen stammer fra Bobengr. Det første har jeg beholdt som baggrund hele vejen igennem, mens jeg har valgt at klippe faldskærmen ud og sætte den sammen med billedet af min kat. Det sidste her krævede lige lidt forsøg, før jeg fik det til at virke. Jeg erfarede nemlig, at når man kopierer fra et .psd-billede, så får man kun det aktive lag med, derfor måtte jeg først gemme billedet somm gif, før jeg kopierede det ind i animationen... - Men da først jeg havde fundet frem til det, så gik det faktisk som en leg.
Det er så også ret vigtigt, at man i sådan et tilfælde som her, hvor det skal se ud som om katten kommer længere og længere væk, husker at gøre det billede mindre inden man kopierer det ind i animationen...
Men selve animationen med billederne er ikke så svær - det, jeg har brugt enomrt lang tid på er, at få teksten til også at bevæge sig, men det er desværre endnu ikke lykkedes - trods utallige forsøg - kunne rigtig godt tænke mig, at det kunne lade sig gøre at lave teksten bevægelig på samme måde som man kan i PowerPoint eller på en webside, men det måtte jeg altså opgive, da jeg ligesom ikke rigtigt føler, jeg kan tillade mig at bruge mere tid på det på nuværende tidspunkt... - Og så må jeg også erkende, at jeg faktisk er begyndt at synes, det er lidt kedeligt :-)
Nu står den så på lydredigering og videooptagelser - og nu ville det i den grad være fedt, hvis det bestilte webcam dukkede op inden alt for længe...
mandag den 5. november 2007
Wii....
Må erkende, at jeg endnu ikke har læst noget litteratur om emnet "Computerspil i institutioner"- det ligger og venter ved sengen til godnatlæsning i aften ;-). Derfor vil dette første indlæg til vores debat i på Multimedieholdet om emnet udelukkende omhandle nogle af de tanker, der umiddelbart presser sig på, når jeg hører overskriften...
For blot et par år siden var min grundholdning som de fleste andres, at computerspil simpelthen ikke må være det, der fylder dagen for ungerne, når de er i institution, men nu tænker jeg: "Hvorfor egentlig ikke?" En tankegang, der i den grad er opstået efter mit praktikforløb i en SFO, hvor jeg fik lov at opleve, hvor social en aktivitet, det rent faktisk er.
På trods af regler om max. ½ times spilletid pr. barn om dagen, sad der dagligt i omegnen af 20 børn i Playstationrummet - og mange af dem spillede overhovedet ikke, men syntes bare, det var fedt at stå/sidde og kigge på, mens de andre gjorde. Og, sjovt nok, var netop Playstationrummet det sted i hele huset, hvor der var mindst konflikter og diskussioner i løbet af en dag. De eneste gange, man som voksen blev tilkaldt, var når en af maskinerne ikke virkede efter hensigten.
For mit vedkommede har det i hvert fald rykket en hel del ved mine principper om, om det er "sundt" for børn at spille computer hele dagen - nuvel, de kommer ikke ud i den friske luft og får givetvis heller ikke rørt sig så meget, men på den anden side, så vil jeg nu vove den påstand, at de sociale kompetencer, de udvikler, når så mange børn kan enes om den samme aktivitet, er fuldt ud ligeså vigtige at have med i overvejelserne, når der fastsættes regler om "spilletid".
Samtidig holder jeg mig også for øje - i hvert fald i SFO-øjemed - at børnene i løbet af formiddagen er i skole og dermed allerede, når de kommer i institutionen ved 12-13-tiden, er ved at være godt trætte af, at få "dikteret" hvad, de skal foretage sig hvornår. Sammenholder man så det med, at de faktisk tilbringer størstedelen af deres dag i skole og institution, så gør det vel egentlig ikke noget, at livet her bærer bare en smule præg af, at de selv får lov til at bestemme, hvilke aktiviteter, bare noget af dagen skal indeholde.
Jeg kan godt følge diverse påstande omkring at børn, der tilbringer meget tid med computerspil ikke rører sig så meget - det seneste er, at der er nogle forskere, der har påvist, at børn får forhøjet blodtryk af for meget TV-kiggeri. Selvfølgelig ikke af selve det at kigge på fjernsynet, men rettere det faktum, at man er rimelig inaktiv, mens man gør det, og samtidig også har en tendens til at "hygge sig" med lidt mundgodt, når man ser en god film eller arbejder/spiller ved computeren, men også det vil jeg mene, der er råd for...
Vi har her i huset for en måneds tid siden - for første gang nogensinde - investeret i en spillekonsol. - Måske er det værd at bemærke, at vi ingen børn har, så den er udelukkende købt til fornøjelse for to voksne mennesker. Men efter lange overvejelser faldt valget på en Nintendo Wii-konsol, og det er ikke fordi jeg skal gøre reklame for en eller anden bestemt producent, men jeg vil alligevel sige, at det koncept simpelthen er genialt, og må - med tiden - mere eller mindre være løsningen for alle de institutioner rundt omkring, der begrænser børnenes muligheder for at spille computer på baggrund af den medfølgende manglende bevægelse. For bevæger sig, det gør man dælme med Wii-en, i hvert fald hvis man prøver kræfter med Wii Sports, der indeholder fem forskellige spil, boksning, bowling, baseball, tennis og golf, hvor du selv skal gøre noget aktivt, for at spille spillet. I golf skal du f.eks. svinge armen ligesom når du slår til en almindelig golfbold, i tennis svinger du "ketsjeren" osv. Altsammen ting, der er med til, at du i den grad ikke sidder stille.
Nu handler det jo om at få pulsen op, når der snakkes motion, og det sørger så Wiis boksespil for - efter et kvarters tid, så hamrer pulsen derudaf og sveden hagler af en, som om man netop havde tilbagelagt flere hundrede meters løb i god fart. Derfor vil jeg faktisk vove den påstand, at Wii-en faktisk kan bruges til at få den anbefalede halve times motion hver dag - om det så er privat eller i institution er sådan set sagen uvedkommende - og efterhånden som der kommer flere og flere forskellige spil til den og set i lyset af prisen på en Playstation 3, så tror jeg også, at Nintendos maskine vil vinde større og større indpas også hos børnene. Hos os er den i hvert fald blevet en integreret del af daglidagen - vi skal som regel lige have et spil "et eller andet", før vi spiser :-) - Det er superhyggeligt, vi får rørt os og samtidig er det noget vi kan være sammen om - nøjagtig som ungerne vil kunne gøre det i en SFO!
For blot et par år siden var min grundholdning som de fleste andres, at computerspil simpelthen ikke må være det, der fylder dagen for ungerne, når de er i institution, men nu tænker jeg: "Hvorfor egentlig ikke?" En tankegang, der i den grad er opstået efter mit praktikforløb i en SFO, hvor jeg fik lov at opleve, hvor social en aktivitet, det rent faktisk er.
På trods af regler om max. ½ times spilletid pr. barn om dagen, sad der dagligt i omegnen af 20 børn i Playstationrummet - og mange af dem spillede overhovedet ikke, men syntes bare, det var fedt at stå/sidde og kigge på, mens de andre gjorde. Og, sjovt nok, var netop Playstationrummet det sted i hele huset, hvor der var mindst konflikter og diskussioner i løbet af en dag. De eneste gange, man som voksen blev tilkaldt, var når en af maskinerne ikke virkede efter hensigten.
For mit vedkommede har det i hvert fald rykket en hel del ved mine principper om, om det er "sundt" for børn at spille computer hele dagen - nuvel, de kommer ikke ud i den friske luft og får givetvis heller ikke rørt sig så meget, men på den anden side, så vil jeg nu vove den påstand, at de sociale kompetencer, de udvikler, når så mange børn kan enes om den samme aktivitet, er fuldt ud ligeså vigtige at have med i overvejelserne, når der fastsættes regler om "spilletid".
Samtidig holder jeg mig også for øje - i hvert fald i SFO-øjemed - at børnene i løbet af formiddagen er i skole og dermed allerede, når de kommer i institutionen ved 12-13-tiden, er ved at være godt trætte af, at få "dikteret" hvad, de skal foretage sig hvornår. Sammenholder man så det med, at de faktisk tilbringer størstedelen af deres dag i skole og institution, så gør det vel egentlig ikke noget, at livet her bærer bare en smule præg af, at de selv får lov til at bestemme, hvilke aktiviteter, bare noget af dagen skal indeholde.
Jeg kan godt følge diverse påstande omkring at børn, der tilbringer meget tid med computerspil ikke rører sig så meget - det seneste er, at der er nogle forskere, der har påvist, at børn får forhøjet blodtryk af for meget TV-kiggeri. Selvfølgelig ikke af selve det at kigge på fjernsynet, men rettere det faktum, at man er rimelig inaktiv, mens man gør det, og samtidig også har en tendens til at "hygge sig" med lidt mundgodt, når man ser en god film eller arbejder/spiller ved computeren, men også det vil jeg mene, der er råd for...
Vi har her i huset for en måneds tid siden - for første gang nogensinde - investeret i en spillekonsol. - Måske er det værd at bemærke, at vi ingen børn har, så den er udelukkende købt til fornøjelse for to voksne mennesker. Men efter lange overvejelser faldt valget på en Nintendo Wii-konsol, og det er ikke fordi jeg skal gøre reklame for en eller anden bestemt producent, men jeg vil alligevel sige, at det koncept simpelthen er genialt, og må - med tiden - mere eller mindre være løsningen for alle de institutioner rundt omkring, der begrænser børnenes muligheder for at spille computer på baggrund af den medfølgende manglende bevægelse. For bevæger sig, det gør man dælme med Wii-en, i hvert fald hvis man prøver kræfter med Wii Sports, der indeholder fem forskellige spil, boksning, bowling, baseball, tennis og golf, hvor du selv skal gøre noget aktivt, for at spille spillet. I golf skal du f.eks. svinge armen ligesom når du slår til en almindelig golfbold, i tennis svinger du "ketsjeren" osv. Altsammen ting, der er med til, at du i den grad ikke sidder stille.
Nu handler det jo om at få pulsen op, når der snakkes motion, og det sørger så Wiis boksespil for - efter et kvarters tid, så hamrer pulsen derudaf og sveden hagler af en, som om man netop havde tilbagelagt flere hundrede meters løb i god fart. Derfor vil jeg faktisk vove den påstand, at Wii-en faktisk kan bruges til at få den anbefalede halve times motion hver dag - om det så er privat eller i institution er sådan set sagen uvedkommende - og efterhånden som der kommer flere og flere forskellige spil til den og set i lyset af prisen på en Playstation 3, så tror jeg også, at Nintendos maskine vil vinde større og større indpas også hos børnene. Hos os er den i hvert fald blevet en integreret del af daglidagen - vi skal som regel lige have et spil "et eller andet", før vi spiser :-) - Det er superhyggeligt, vi får rørt os og samtidig er det noget vi kan være sammen om - nøjagtig som ungerne vil kunne gøre det i en SFO!
Rejsen til Berlin
I ugen, der netop er gået, var planen egentlig, at vi skulle have været til Berlin, men desværre måtte vi udsætte turen pga. eftervirkninger fra min operation... I stedet har jeg så valgt at sende min kat derned og se på seværdigheder :-)
Heldigvis har jeg i forvejen et mindre lager af billeder af min kat, så det var bare at åbne disse billeder i Photoshop, og så beskære dem vha. den magnetiske lasso - det er simpelthen et genialt værktøj, når man lige får øvet sig lidt i at føre hånden nogenlunde stille fremad ;-)
Jeg har - indtil videre - fremstillet tre forskellige billeder af Busser i forskellige positioner, som så kan sættes ind de steder, han besøger i Berlin. De originale billeder fra Berlin har jeg fundet på Flickr fra følgende personer: DScott28604, Moody75, net_efekt, otzberg, kurli_1 og Nath el Biya. Og lad mig i den forbindelse sige, at det er en rigtig god ide undervejs i søgningen enten at tagge de forskellige personer med Delicious eller alternativt at fåje billederne til mine favoritter i Flickr. - Det gør unægteligt arbejdet med at huske hvor de kommer fra noget nemmere :-)
Foreløbig er der syv billeder rundt omkring fra Berlin - igen bliver jeg overrasket hvor tidskrævende det er at lave sådan noget - så jeg må arbejde videre med det en anden dag, da der også er andre opgaver, der venter...
Men nu er jeg i hvert fald kommet i gang med dette - og det er faktisk meget sjovt... - Måske skylder jeg også lige at fortælle, at i stedet for at sidde og rode med at beskære de originale billeder af Busser hver gang, så har jeg valgt at lægge dem ind i et helt nyt billede med gennemsigtig baggrund... - På den måde er de lige til at lukke op og "smide" ind i evt. nye billeder, der må komme til senere... - Og i kraft af at baggrunden i billederne er usynlig, så er det ikke nødvendigt at beskære dem endnu engang...
Klik på knappen, for at se 1. del af Bussers rejse til Berlin
Heldigvis har jeg i forvejen et mindre lager af billeder af min kat, så det var bare at åbne disse billeder i Photoshop, og så beskære dem vha. den magnetiske lasso - det er simpelthen et genialt værktøj, når man lige får øvet sig lidt i at føre hånden nogenlunde stille fremad ;-)
Jeg har - indtil videre - fremstillet tre forskellige billeder af Busser i forskellige positioner, som så kan sættes ind de steder, han besøger i Berlin. De originale billeder fra Berlin har jeg fundet på Flickr fra følgende personer: DScott28604, Moody75, net_efekt, otzberg, kurli_1 og Nath el Biya. Og lad mig i den forbindelse sige, at det er en rigtig god ide undervejs i søgningen enten at tagge de forskellige personer med Delicious eller alternativt at fåje billederne til mine favoritter i Flickr. - Det gør unægteligt arbejdet med at huske hvor de kommer fra noget nemmere :-)
Foreløbig er der syv billeder rundt omkring fra Berlin - igen bliver jeg overrasket hvor tidskrævende det er at lave sådan noget - så jeg må arbejde videre med det en anden dag, da der også er andre opgaver, der venter...
Men nu er jeg i hvert fald kommet i gang med dette - og det er faktisk meget sjovt... - Måske skylder jeg også lige at fortælle, at i stedet for at sidde og rode med at beskære de originale billeder af Busser hver gang, så har jeg valgt at lægge dem ind i et helt nyt billede med gennemsigtig baggrund... - På den måde er de lige til at lukke op og "smide" ind i evt. nye billeder, der må komme til senere... - Og i kraft af at baggrunden i billederne er usynlig, så er det ikke nødvendigt at beskære dem endnu engang...
Klik på knappen, for at se 1. del af Bussers rejse til Berlin
Abonner på:
Opslag (Atom)