Fugle...

Utroligt, som man ændrer adfærd, når man pludselig skal holde øje med, hvad der sker i ens have. Kameraet har nu fået fast plads i vindueskarmen, så jeg er klar til at fotografere, når der dukker noget op, der kunne bruges til bloggen. På samme måde er jeg også begyndt at tage kameraet med ud på min daglige katte-luftetur. - I dag tænkte jeg dog, at jeg havde masser af billeder liggende til en kraftig opfølgning på bloggen, og hvad sker der så? - Der dukker en sumpmejse op - lige over hovedet på os faktisk! - Hvor er det bare typisk ;-)

Det fik mig så i øvrigt til at tænke på, at det kunne være rigtig herligt, hvis vores Træløber ville vælge at komme en dag, hvor jeg har taget videokameraet med ud - for både dens bevægelser og karakteristiske stemme er afgjort værd at forevige - det samme er i øvrigt de store flokke af halemejser, der ind imellem indtager vores store træer. Så det må blive mit næste mål med "iagttagelserne"...
Der går lidt meget fugle i den, men det hænger selvfølgelig sammen med, at det i forvejen er en stor del af min hverdag. Vi fodrer en stor del af året, og har af den grund et rigt fugleliv i vores have, selvom der også kommer en del katte. Og i går morges valgte vores "Peter Fasan" så at dukke op til morgenmad igen.

Men det er ikke alene fasanen vi har besøg daglige, således har vi selvfølgelig et hav af blåmejser og musvitter, hvor specielt
førstnævntes adfærd er et større studie værd, for hold op, hvor er de territoriale. Det er virkelig nogle små hidsigpropper, hvor hovedfjerene tydeligt rejser sig, når der er en artsfælle, der kommer for tæt på den mad, de har udset sig. Samtidig er det dog også værd at bemærke, at efter lidt tids iagttagelser, så er det åbenlyst, at de har styr på, hvor tæt de kan komme på den, der er ved at spise, før de jages væk, for det virker som om, de har indført en form for kø-system til specielt beholderen med nødder.

Vi vælger udover foderbeholderne også at smide noget foder på jorden, hvilket er med til at tiltrække de fugle, der helst fouragerer på jorden. Derfor kommer der også jævnligt større eller mindre flokke af bogfinker, der om sommeren underholder
os med deres karakteristiske trille, der hos kendere gengives som en remse, der lyder "Det, det, det kan jeg sie lisså tit det skal vær'". Umiddelbart lyder det som ren volapyk, men har man først en gang formået at sige remsen, mens en bogfinke synger, så er man aldrig mere i tvivl om, hvordan dens stemme lyder. Og på bileldet sneg der sig så også lige en anden fugl med ind, som jeg ikke helt har styr på, hvad er for en fætter :-).
Og selvfølgelig har vi også et ringduepar - eller måske jeg hellere skulle skrive skovdue, der jo nok er det navn, de fleste kender arten under. Jeg har altid syntes, det var en lidt underligt byget fugl, idet dens krop jo virker uforholdsmæssig tung i forhold til dens måde at flyve
på. Kendetegnende for ringduens flyvning er i øvrigt de karakteriske "klaplyde", der kan høres, når vingerne slår sammen over ryggen på fuglen.

Som I nok kan se, er det fuglene, der fylder mest lige pt., men er da i øvrigt også betaget af forårstegnene, der dukker op allevegne. Træerne er begyndt at sætte knop. Og bagest i haven står erantis og
vintergæk i fuldt flor.

Jeg har smidt en masse link ind i min tekst, og lad mig derfor slutte af med anbefale siden "Felthåndbogen - Danmarks Fugle og natur", som simpelthen er et fantastisk opslagsværk til det, vi er i gang med pt. - Eneste minus er, at den ikke er så god at bruge, hvis ikke man på forhånd har nogenlunde styr på, hvad man leder efter... Til gengæld er der så alt muligt andet nyttigt stof, bl.a. et forum, hvor man kan søge svar på forskellige spørgsmål om Danmarks flora og fauna.